SØGER DU PSYKOLOG I ODENSE TIL BEHANDLING AF ANGST?
Jeg er psykolog og arbejder med behandling af angst i Odense.
For at du kan få en idé om, hvorvidt et forløb hos mig er relevant for dig, kan du læse mere om angst og min behandling af angst herunder.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, ved spørgsmål eller ønske om at booke tid ONLINE eller i Odense ved at klikke HER ←.
HVAD ER ANGST?
Angst er en vigtig følelse relateret til oplevet fare. Angsten er i sig selv nyttig, fordi den sætter os i stand til at reagere instinktivt, så vi fx flygter fra noget farligt eller gør os klar til at forsvare os.
For nogle mennesker dukker angsten dog op i situationer, hvor der ingen reel fare er, og hvor det fx ikke er hensigtsmæssigt at flygte eller kæmpe. Inden for psykologi og psykiatri deler man angstlidelser op i kategorier efter hvad angsten primært omhandler.
Eksempler på angstlidelser er fx OCD, PTSD, socialfobi, panikangst og generaliseret angst.
HVORDAN FØLES ANGST?
Angst kan være en meget voldsom oplevelse, når det kommer til fysiske symptomer. Men der er også svære psykiske symptomer, der kan være specifikke for den enkelte angstlidelse. Symptomer på angst er Fx:
– Kraftig hjertebanken
– En følelse af ikke at kunne få vejret
– Trykken for brystet
– Svedige håndflader
– Tankemylder
– Uro og bekymringer
– Tvangstanker – og handlinger (karakteristisk for OCD)
– Flashbacks (karakteristisk for PTSD)
HVORNÅR BØR MAN SØGE HJÆLP?
Angst kan give nedsat livskvalitet og være en alvorligt invaliderende lidelse. Angsten er nemlig ofte en barriere for at gøre det man drømmer om og ønsker sig.
Fx kan man have et brændende ønske om at skabe og indgå i tætte relationer, men føle stor angst ved at tage kontakt til andre. For nogen kan angsten for at tale foran andre mennesker, eller for at holde et oplæg, kan være en stor begrænsning jobmæssigt.
Når du oplever at angsten begrænser dig, i den måde du lever dit liv på, kan det være vigtigt at opsøge hjælp.
BEHANDLING AF ANGST
Jeg behandler angst både ONLINE og i min klinik i Odense. Som udgangspunkt, behandler jeg angst med afsæt i Acceptance and Commitment Therapy (også kaldet ACT).
Centralt i arbejdet er det, at forstå de vedligeholdende mekanismer bag en angstlidelse og undersøge hvad du tidligere har prøvet for at håndtere angsten.
Dernæst vil vores arbejde typisk handle om, at finde frem til de konkrete redskaber og teknikker, netop du skal bruge, for at møde angsten på en ny og langt mere gavnlig måde. Med det formål at angsten ikke længere skal have kontrollen over dig og dit liv.
Hvis du genkender dig selv, og finder mening i ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte mig HER←. Behandling af angst kan foregå enten i Odense eller ONLINE.