Lerchesgade 31, th., 5000 Odense C
93961343
kontakt@psykologravnmark.dk

PSYKOLOGSAMTALER ONLINE

FÅ PSYKOLOGHJÆLP ONLINE

E-terapi gør det muligt at afholde samtaler uanset hvor du er. Det er tidsbesparende, fordi du ikke fysisk behøver at komme til klinikken.

Psykologsamtaler ONLINE kan være en enkelt samtale, hvis du fx er på ferie, eller det kan være samtaleformen for et helt forløb.





HVORFOR E-TERAPI?

At kunne gå til psykolog hjemme i sin egen stue, eller i et roligt lokale i en pause på jobbet, bliver mere og mere udbredt. Det kræver mindre logistik, tidsforbrug og planlægning – og passer derfor godt i en tid, hvor mange mennesker føler, at der er for få timer i døgnet.

I stedet for at tage flere timer, kan psykologsamtalerne således klares med et minimum af fravær fra arbejde eller fra familien.

En god og sikker videoforbindelse, sikrer dig den samme gode og nærværende behandling, som du får ved fysisk fremmøde i klinikken.

Jeg sender dig eventuelle arbejdsark og tegninger på mail under samtalen.





HVORDAN FOREGÅR ONLINE PSYKOLOGSAMTALER?

Det du skal bruge er en velfungerende computer, tablet eller telefon med kamera, samt høretelefoner og en god internetforbindelse.

Dernæst er det vigtigt, at du har mulighed for at sidde i et lokale for dig selv. Gerne et sted hvor du er uforstyrret, tryg og kan sidde behageligt.

Proceduren er, at jeg sender dig en mail, med et link til videoplatformen, umiddelbart før vores første samtale. Du klikker på linket og så er vi i gang.

Det er heldigvis hverken svært eller kompliceret.

Jeg lover det!





ONLINE PSYKOLOG UDEN VENTETID

Jeg tilbyder psykologhjælp ONLINE uden ventetid, når jeg er tilbage efter min barsel i august 2019.

Jeg har god erfaring med at afholde samtaler over nettet. Som psykolog har jeg blandt andet brugt ONLINE-samtaler, når jeg supplerer psykoterapi med kost- og livsstilsbehandling.

Læs mere om holististisk behandling af depression og angst (ONLINE eller i Odense) på Kostpsykologen.dk





Kontakt mig gerne ved at klikke her hvis du er interesseret i psykologsamtaler ONLINE.