Ørbækvej 101, 5220 Odense SØ
93961343
kontakt@psykologravnmark.dk

PSYKOLOGSAMTALER ONLINE

Psykolog i Odense

FÅ PSYKOLOGHJÆLP ONLINE

E-terapi gør det muligt at afholde psykologsamtaler uanset hvor du er.

I øjeblikket (pga. corona-krisen) har jeg rigtig mange ONLINE forløb. Og det fungerer! Det er både sikkert og nemt at afholde ONLINE sessioner.

Mine klienter, og jeg selv, oplever at der fint kan dannes en tillidsfuld og tryg relation – selvom vi aldrig har mødtes ansigt til ansigt. ONLINE samtaler fungerer overraskende godt til terapi!





HVORFOR E-TERAPI?

Et er, at det, pga. corona-krisen, tilrådes at psykologsamtaler afholdes online.

Men selv før krisen, blev det at kunne gå til psykolog hjemme i sin egen stue, eller i et roligt lokale i en arbejdspause, mere og mere udbredt. Det kræver mindre logistik, tidsforbrug og planlægning – og passer derfor godt i en tid, hvor mange føler, at der er for få timer i døgnet.

I stedet for at tage flere timer, kan psykologsamtalerne således klares med et minimum af fravær fra arbejde eller fra familien.

En god og sikker videoforbindelse, sikrer dig den samme gode og nærværende behandling, som du får ved fysisk fremmøde i klinikken.

Jeg sender dig eventuelle arbejdsark og tegninger på mail efter samtalen.





HVORDAN FOREGÅR ONLINE PSYKOLOGSAMTALER?

Det du skal bruge er en velfungerende computer, tablet eller telefon med kamera, samt høretelefoner og en god internetforbindelse.

Dernæst er det vigtigt, at du har mulighed for at sidde i et lokale for dig selv. Gerne et sted hvor du er uforstyrret, tryg og kan sidde behageligt.

Proceduren er, at jeg sender dig en mail, med et link til videoplatformen. Du klikker på linket, umiddelbart før vores første samtale, og så er vi i gang.

Helt konkret gør du sådan her: 1) Klikker på det tilsendte link. 2) Indtaster dit navn. 3) Trykker på knappen “knock” for at banke på ind til online-rummet og 4) trykker på knappen “request” for at programmet får adgang til din mikrofon og dit kamera.

Det er simpelt og lige til.

Jeg lover det!





ONLINE PSYKOLOG UDEN VENTETID

Jeg har lige nu åbent for tilgang af nye klienter og god erfaring med at afholde samtaler over nettet.





Kontakt mig gerne ved at klikke her hvis du er interesseret i psykologsamtaler ONLINE.