Ørbækvej 101, 5220 Odense SØ
93961343
kontakt@psykologravnmark.dk

UNDERVISNING OG WORKSHOPS

Psykolog i Odense

SØGER DU UNDERVISER TIL TEMADAG OM ACT I ODENSE ELLER PÅ FYN?

Mine oplæg og workshops tager ofte udgangspunkt i den kognitive metode Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Nogle gange står det alene, andre gange i kombination med en bestemt problematik eller lidelse. 

Jeg har afholdt kurser og undervist flere steder på Fyn og i Jylland, for forskellige faggrupper. En temadag om ACT kan finde sted i Odense eller på Fyn.





EMNER TIL TEMADAG ELLER WORKSHOP KAN FX VÆRE:

– ACT til behandling af stress
– ACT til behandling af depression
– ACT i teori og praksis





HVORDAN UNDERVISER JEG?

Med 5 års universitetsundervisning i bagagen, har jeg klare præferencer når det kommer til undervisning. Det værste jeg selv ved er, at blive undervist i et monotont toneleje og hvor indholdet primært er en kedelig oplæsning af slides.

Sådan en underviser gør jeg mig meget umage med ikke at være!

Og sådan en undervisning, gør jeg mig meget umage med ikke at levere!

Når jeg underviser er det særligt vigtigt for mig, at undervisningen er inspirerende og legende i sin form. Jeg gør derfor altid undervisningen meget alsidig og veksler mellem forskellige former for vidensformidling.





Jeg inddrager altid:

– små øvelser (hvor deltagerne selv kommer på banen, eller oplever en pointe fra undervisningen på egen krop)

– små video-klip (som ofte bringer latter frem og gør undervisningen uhøjtidelig. Det giver også altid et godt BREAK)

– tegninger og metaforer (fordi det gør, at stoffet huskes bedre og fordi metaforer er en vigtig del af metoden ACT)

– eksempler fra praksis (fordi det altid er spændende at høre hvordan teori omsættes i praksis, og fordi det gør det nemmere at forstå hvordan du selv kan bruge teorien. Til dig selv eller til dine patienter, klienter eller medarbejdere)





Afvekslingen mellem småøvelser, tegninger, videoklip og konkrete praksiseksempler giver en alsighed i undervisningen. Det gør at stoffet bliver mere interessant og spændende – selv hvis der indgår præsentation af småtung teori!

Det ved jeg både fra mig selv, og fra tidligere undervisningsdeltagere.





Kontakt mig gerne ved at klikke HER, hvis du er interesseret i at høre mere om en temadag eller workshop om ACT.