Ørbækvej 101, 5220 Odense SØ
93961343
kontakt@psykologravnmark.dk

VENTETID PÅ PSYKOLOG

Psykolog i Odense

SØGER DU PSYKOLOG UDEN VENTETID?

Mange mennesker bliver alvorligt overraskede, når de har brug for en psykolog og begynder at ringe rundt for at bestille tid. Ventetid på halve år er ikke usædvanligt – særligt hvis man har været en tur forbi egen læge og har fået en henvisning.





VENTETID HOS MIG I ODENSE – OG ONLINE

Jeg har i øjeblikket kort (eller slet ingen ventetid) for selvbetalende klienter og kan tilbyde tid inden for 1-2uger i Odense eller ONLINE.

Kontakt mig for tidsbestilling ved at klikke her





AT GÅ TIL PSYKOLOG MED/UDEN HENVISNING

En lægehenvisning gør, at Regionen dækker 60% af psykologens honorar. Derfor er det selvfølgelig attraktivt at gøre brug af sin henvisning. Hvis man ovenikøbet er medlem af Danmark, koster en terapisession mellem 100 og 200kr – og så kan de fleste pludselig være med.

Som allerede nævnt, er der desværre ofte lang ventetid, når man ønsker at gøre brug af sin henvisning. Det kan være voldsomt frustrerende at få en tid om 4måneder, når det er nu, at man har brug for hjælpen.

Anderledes er det, hvis man i stedet kan betale selv eller har en arbejdsplads, fagforening eller forsikring, der vil dække behandlingen. Så kan man pludselig få en tid inden for få dage eller få uger.

Det virker mærkeligt for de fleste, at der er denne forskel! Og jeg har ikke tal på, hvor mange uforstående klienter jeg har haft i røret gennem tiden.





FORSKEL I VENTETID

Forklaringen er, at der er tale om to forskellige “kategorier af psykologer.” Ikke alle psykologer kan tage klienter, der kommer med en henvisning.

Jeg selv er i den kategori.

For at kunne tage klienter med lægehenvisning, skal man være såkaldt ydernummerpsykolog. Der er et begrænset antal ydernumre i hver region. Ydermere er der indtjeningsloft på kategorierne angst og depression, så ydernummerpsykologer ikke kan behandle et ubegrænset antal klienter med disse problematikker. Dette er en spareøvelse såklart. Ydernummerpsykologer har ofte lang ventetid, fordi der er rigtig mange, som får en henvisning fra egen læge.

Alle andre selvstændige psykologer har typisk kortere ventetid. Vi tager privatbetalere og forløb dækket af arbejdspladser, fagforeninger eller forsikringer.

Mit bud er, at vi typisk har kortere ventetid, fordi der er flere af den type selvstændige psykologer.





HANDLER DET SÅ KUN OM AT FINDE EN PSYKOLOG UDEN VENTETID?

Nej. Selvfølgelig ikke! Når du vælger en psykolog, bør det altid være en kombination af:

– at du umiddelbart har tillid til psykologen som person – og

– at du tror på, at han eller hun er dygtig – og vil være en god psykolog for dig

– at du kan komme hurtigt til!

Overvejer du et forløb hos mig, kan du læse mere om mig her

Som psykolog har jeg erfaring med at behandle mange forskellige problematikker. Ved at klikke på linket nedenfor kan du læse eksempler på:

hvordan jeg typisk arbejder med STRESS

hvordan jeg arbejder med ANGST

hvordan jeg ofte arbejder med DEPRESSION





OVERSIGT OVER VENTETID FOR PSYKOLOGER

Er vi ikke det rette match, kan du tage et kig på Psykologeridanmark.dk, hvor de fleste psykologer opgiver deres ventetid. Du kan søge på psykologer i dit nærområde – det gælder både psykologer med og uden ydernummer.